Renovering af Asnæs Svømmehal. Efter fund af omfattende råd i svømmehallens limtræskonstruktion blev svømmehallen øjeblikkelig lukket i oktober 2020 og en omfattende renovering af svømmehallens tag blev sat i gang. Den karakteristiske pyramide, der før lå over svømmehallens dybe bassin, måtte lade livet og er blevet erstattet med en ny, enklere konstruktion. Den nye stringente form brydes udvendigt af en bølgeformet strækmetalfacade, der agerer solafskærmning for facadens nye store glaspartier. Indvendigt suppleres den ellers kasseformede “hat” af et bølget akustikloft, der får den ellers statiske form til at være i konstant bevægelse.

Bygherre: Odsherred Kommune
Hovedentreprenør: KABI Entreprise A/S
Ingeniør: Danakon A/S
Anlægssum: Kr. 22.000.000,-
Rådgiver omfang: Totalrådgivning